Hvorfor er der kurser med entreprenørskabselementer på Turismeuddannelsen?

Det er der, fordi vi mener, at det er meget vigtigt, at vores studerende udvikler entreprenørskabskompetencer allerede under studiet. Turisme er en branche, som er præget af mange små virksomheder og meget iværksætteri, så det er vigtigt, at vores studerende forstår det samspil, der er mellem iværksættere, lokalsamfund og det offentlige inden for turisme generelt. Derfor handler det for os om at opdyrke og vedligeholde interaktioner og samarbejde med både private og offentlige organisationer, museer og kulturinstitutioner og andre aktører inden for oplevelsesøkonomi.

Det er en integreret del af turismestudiet, at vi har meget kontakt til og inddragelse af turismeerhvervet omkring virkelige problemstillinger. De fleste af vores studerende går i praktik i en turismevirksomhed, som en del af deres uddannelse, og skriver projekter med udgangspunkt i en konkret virksomhed eller turismeorganisation.

Når vi også integrerer entreprenørskabselementer i undervisningen, giver vi de studerende et sæt kompetencer, der gør dem i stand til at interagere med en bruger om et produkt og udvikle en løsning på et virkeligt problem. 

Hvilke didaktiske elementer bringes i spil i undervisningen?

Vi har udviklet flere kursusforløb med entreprenørskabselementer. De er alle baseret på en bred definition af entreprenørskab, som omfatter forskellige former for økonomisk, social og miljømæssig værdiskabelse.

Vi vil gerne have at vores studerende har en bred og kritisk forståelse af entreprenørskab, som ikke bare er iværksætteri og opstart af nye virksomheder. Vi introducerer for eksempel også begrebet intraprenørskab, dvs. nytænkning inden for eksisterende rammer og organisationer, for det vil vi gerne have, at vores studerende har det entreprenante og innovative blik med sig, også når de arbejder i en virksomhed eller offentlig organisation.

Blandt kurserne er f.eks. to nye valgfag i storbyturisme og kyst- og naturturisme, som vi har udviklet med støtte fra Fonden fra Entreprenørskab og sparring fra innovationskonsulenter fra AAU Innovation. Valgfagene handler om vigtige problemstillinger inden for de to tematiske områder, f.eks. outdoor-, adventure- og gastro-turisme, men også tværgående elementer som digitalisering, overturisme og inddragelse af små og store lokalsamfund.

Entreprenørskab som begreb er bærende i begge valgfag, og det bliver præsenteret gennem temaerne bæredygtigt entreprenørskab, forretningsforståelse og udvikling af entreprenante kompetencer. De studerende får for det første en introduktion til centrale problematikker inden for bæredygtigt entreprenørskab. Med bæredygtighed forstår vi både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, og det præsenterer vi f.eks. i cases omkring overturisme i storbyer eller i nationalparker.

For det andet bliver de studerende præsenteret for udfordringer og muligheder, som iværksættere i branchen står overfor, gennem cases og oplæg fra danske og internationale iværksættere.

For det tredje arbejder vi aktivt i undervisningen med, at de studerendes udvikler entreprenante kompetencer. De tre temaer er integreret i en case-opgave, som indebærer, at de studerende, på den ene side, skal analysere en turismeorganisations forretningsmodel og bruge de begreber, teorier og værktøj, de har lært.

På den anden side skal de udvise kreativitet og nytænkning og give forslag til, hvordan organisationens forretningsmodel kan blive mere bæredygtig.

Vi afslutter kurserne med posterpræsentationer, der træner kommunikationsfærdigheder, og en reflektionsworkshop om, hvad entreprenante kompetencer udgøres af, generelt og for den enkelte studerende i forhold til deres faglighed.

Hvordan samarbejder jeres studerende med turistbranchen om innovation?

På 8. semester har vi skabt en model for et innovationssamarbejde med en branchepartner. Vi har et kursus om innovation i turisme, der er sammensat, så det kombinerer det praktiske og det teoretiske, og samarbejdet strækker sig over otte uger.

De studerende arbejder sig igennem alle stadierne i en innovationsproces i et komprimeret forløb, der giver dem god indsigt i samarbejdsorganisationen og målgrupperne. Omdrejningspunktet for projekterne er en innovationsudfordring eller problemstilling, som er fremsat af samarbejdsorganisationen. Ved hjælp af innovationsmetoden design-thinking, udvikler de studerende et ideforslag, som de præsenterer for organisationens repræsentanter i en pitch-session, hvor de får feedback. Den strukturerede proces leder gradvist de studerende fra at forstå udfordringer og muligheder fra brugeres synspunkt, til at lave og teste en prototype og pitche den overfor samarbejdsorganisationen. Derfor indeholder kurset også træning i at formidle sin ide på tre minutter igennem masser af øvelser og peer-feedback.

I den sideløbende undervisning dækker vi teorier relateret til innovation og turisme med cases og eksempler. Hver undervisningsgang indledes med en kort forelæsning om forskellige aspekter af innovation i turisme, f.eks. smart tourism, digitalisering, grøn innovation etc. Hver undervisningsgang afsluttes med gruppearbejde og diskussioner om innovationsprojekterne, som introducerer de studerende til et nyt aspekt af design-thinking. Det kan f.eks. være at definere problemet fra brugerens perspektiv eller at fremstille en prototype, som de tester og justerer på baggrund af brugerens feedback. Sidste undervisningsgang er en reflektionsworkshop over hele forløbet og de afprøvede innovationsprocesser. På hvilke områder vil den enkelte gerne udvikle sig? Og hvordan kan det, de har lært, kobles til deres næste semester, hvor de fleste skal i praktik i en turistorganisation.

Hvilke erhvervsrettede kompetencer får de studerende gennem innovationssamarbejde?

Hele forløbet er meget praksisorienteret. De skal selvfølgelig lære om teori og modeller, men det er også en anledning til at opleve en innovationsproces i virkeligheden. De skal indsamle data, interviewe brugere, lave en survey af deres kunde og bygge en prototype. Samtidig får de forståelse for mange af de faktorer, udfordringer og muligheder, som en turismeorganisation står overfor, når den skal udvikle nye produkter og services; f.eks. tilgængelige ressourcer, turisternes præferencer og behov, gældende lovgivning, inddragelse af interessenter samt projektledelse.

Forløbet træner også de studerende i at formidle deres kompetencer og ideer på en professionel måde.  Det er en nyttig færdighed i forbindelse med jobsamtaler, og når man er i job, skal man kunne pitche en idé til chefen og underbygge den med analyse, data osv.  Alle disse erhvervsrelevante færdigheder understøtter design thinking med konkrete værktøjer.

Læringen i innovationsforløbet kobler vi tæt til praktikken på 9. semester, hvor de studerende skal skrive en opgave der beskriver deres professionelle læring og kompetenceudvikling, som en del af deres praktikeksamen.  Uanset om de måtte gå i Praktik i Egen Startup eller følger et normalt praktikforløb i en organisation, så kommer den enkelte studerende på den måde ikke udenom at reflektere omkring, hvordan de har benyttet innovationsmodeller i relation til deres faglighed og projekter.

Hvordan understøtter I fremdrift og læring i innovationsprocessen på kurserne?

Det er vigtigt, at man som underviser ikke forudsætter, at de studerende ved, hvad innovationsprocessen indebærer, og hvordan de skal drive den fremad. Der skal skabes en ramme om processerne, som de studerende kan støtte sig til og som holder dem i fremdrift.

Til det bruger vi en række digitale værktøjer, som vi har udvalgt i samarbejde Aalborg Universitets Center For Digitalt Understøttet Læring. Det er f.eks. kommunikations- og planlægningsværktøjerne Trello og Whiteboard. Hver uge skal de studerende poste om deres arbejde og underviserne giver feedback i et fælles view, så alle studerende kan se, hvad de andre grupper arbejder med og lære af det.

Ved at gøre brug af flipped classroom modellen der indebærer videoforelæsninger, skaber vi tid til at arbejde med casen gennem øvelser og workshops på kursusgangene. I forbindelse med pitchtræning lærer de studerende at bruge forskellige grafiske værktøjer og digitale løsninger til at lave posters og prototyper på en kreativ måde, som styrker deres formidlingskompetencer.

Hvad er dit råd til undervisere, der gerne vil integrere entreprenørskab eller innovation i deres undervisninger? Kræver det noget særligt af underviseren?

Jeg vil sige, at man skal have en interesse i at samarbejde med samfundet og organisationer uden for universitetet, og for at skabe erhvervsrettede kompetencer hos de studerende. Det hjælper meget at hjemtage nogle midler, så der er økonomi til at udvikle kurserne. Der skal især lægges tid i de forberedende dialoger med samarbejdspartnerne, særligt første gang.

Vi har nu fået en god skabelon for innovationsforløb på plads, men en grundig forventningsafstemning med samarbejdspartneren er meget vigtig hver eneste gang et studentersamarbejde indledes. Det må f.eks. ikke forventes, at de studerende producerer en færdig løsning; de udvikler ideforslag. Underviserne skal også sætte god tid af til at forhandle med samarbejdspartneren om en case-problemstilling, der kondenserer partnerens ønsker til en problemformulering så konkret, at de studerende faktisk kan arbejde med den.

Vi har hentet inspiration og sparring hos innovationskonsulenterne i Studenterentreprenørskab i AAU Innovation, som har ydet et vigtigt bidrag til kursusudvikling ved at forslå forskellige aktiviteter og værktøj, som vi kunne integrere i undervisningsforløbet. Den løbende sparring med dem har hjulpet os med at konkretisere faglige vinkler på udviklingen af konkrete entreprenante kompetencer.