Af Birthe Lund, lektor, Institut for Kultur og Læring , Aalborg Universitet.

Jeg vil forsøge at konkretisere ovenstående i denne case gennem en analyse af en projektgruppes erfaringer fra en læringsrejse, der indbefattede udvikling og tilpasning af et værktøj og førte til et værdiskabende samarbejde med omverdenen.

Af min analyse fremgår det, at de studerende gennem dette projekt og uddannelsesforløb på Læring og Forandringsprocesser, har udviklet værdifulde entreprenørskabskompetencer. Det har de opnået gennem deres møde med praksis, i dette tilfælde samarbejdspartnere på Aalborg Universitetshospital, og opfylder på de evalueringskriterier for udviklingen af et entreprenant mindset.

Der er ikke en entydig fælles forståelse af, hvad det vil sige at være entreprenant, men ofte er en definition tæt forbundet med værdiskabelse og handling. Fonden for Entreprenørskab og Young Enterprise definerede i 2012 entreprenørskab således

”Entreprenørskab er, når du handler på muligheder og ideer og transformerer disse til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være finansiel, kulturel eller social”

 I denne definition er entreprenøskabskompetencer en samlebetegnelse, som er knyttet til handling, ressourcer og det at få ideer og udnytte muligheder.

PBL (Problembaseret Læring) har i udgangspunktet et stærk entreprenørielt fundament. Med udgangspunkt i et PBL perspektiv vægtes problemdefinering, problemløsning og ikke mindst samarbejde højt som læringsfremmende initiativer; med medstuderende, vejledere og det omgivende samfund. Disse tre læringsdimensioner kræver bevidste understøttende pædagogiske og metodiske tiltag.

I udgangspunktet er antagelsen den, at innovativ undervisning forbindes med arbejdsformerne gruppe- og projektarbejde. Under disse former arbejdes der med autentiske eller virkelighedsnære problemer, som de studerende skal finde nye og ofte kreative løsninger på. Løsningernes originalitet og værdi ses som udtryk for de studerendes innovationskompetence. I det perspektiv skal de studerende ikke alene reproducere viden, men ideelt set skabe ny viden og nye løsninger, der anses for at være værdifulde.

AT LÆRE AT HANDLE

For at lære de studerende at handle, kræver det af underviseren, at der tilrettelægges undervisning, der giver mulighed for, at de studerende kan udvikle ideer og muligheder samt at de tildeles ressourcer og anspores til at handle. På den baggrund er det oplagt at evaluere i hvilket omfang det rent faktisk lykkes at tilvejebringe disse muligheder, og ikke mindst om de studerende rent faktisk udnytter dette, hvis de får det tilbudt.

Entreprenørskabsblomsten (se denne nedenfor) kan bruges som en evalueringsplatform til at evaluere hvilke handlinger, der er igangsat og hvad er deres konsekvenser?

Hvis handling forbindes med at

• tage initiativ
• kunne planlægge
• håndtere modsigelsesmæssige forhold
• kunne samarbejde og lære af erfaring, så handler de studerende, hvis de formår dette.

Hvis ideer og mulighedsafsøgning forbindes med at

• finde muligheder
• kreativitet
• visioner
• værdsættelse af ideer
• etisk og bæredygtig tænkning, så skal det komme til udtryk i deres handling.

Hvis ressourcer forbindes med at

• kunne mobilisere andre
• have finansiel kunnen og viden
• mobilisering af ressourcer
• have motivation og udholdenhed,
• have selvbevidsthed og selvværd, må det komme til udtryk hos de studerende

At få ideer og afsøge muligheder, betyder i denne sammenhæng at den studerende bruger sin forestillingsevne til at identificere muligheder for at skabe værdi. Det beskrives yderligere som at kunne

• Identificere og se muligheder for at skabe værdi med at afsøge det sociale, kulturelle og økonomiske landskab
• Identificere behov og udfordringer, der skal opfyldes
• Etablere nye forbindelser og kombinere elementer i landskabet for at skabe muligheder for at skabe værdi

PBL forbindes med at skabe ny viden, der er værdifuld for de studerendes læring, f.eks. i form af en teoretisk model, der ikke nødvendigvis skaber en ny værdi for en samarbejdspartner. Den nye værdi kan også være en ny service eller et nyt produkt, en ny forretningsmodel, ny social værdi, en ny proces eller et nyt koncept, der vurderes værdifuldt af modtageren. Det kan også være en ny kombination af noget eksisterende, eller noget nyt kombineret med noget eksisterende.

Tanken er, at de studerende udvikler et entreprenant mindset gennem deres uddannelse, der gør dem igangsættende, virksomme, foretagsomme og værdiskabende. Modet til at turde kaste sig ud i en opgave, og troen på at den kan løses, kendetegner således et entreprenant mindset, som er tæt forbundet med risikovillighed.

Jeg beskriver en konkret studiegruppes læringsrejse i det følgende. Heri inddrager jeg Entreprenørskabs - PBL’s læringshjul, som jeg uddyber herunder.

VALG AF METODER OG TEORIER

En dimension består i, at de studerende diskuterer og vælger mulige teorivalg, empiriindsamlings- og undersøgelsesmetoder til at kvalificere og perspektivere problemstillingen. Kurser og studierelevant litteratur indgår løbende som inspiration og problemstillingen kvalificeres yderligere efterhånden som ny viden tilegnes.

I Værktøjshæftet, der er udarbejdet af arbejdsgruppen Entreprenørskabs-PBL modellen,  præsenteres forskellige værktøjer, der kan understøtte forskellige former for handling.

F.eks. kan værktøjet Billedfremstilling koble en form for kunstnerisk fantasi til innovation og begrebsforståelse, og fremme studerendes begrebsudvikling og samarbejde gennem billedfremstilling. Værktøjet Fremtidsværksted guider deltagerne igennem centrale dimensioner af en innovationsproces fra problemidentifikation til virkeliggørelse gennem regler og strukturer for en demokratisk understøttet og samarbejdsbaseret innovationsproces.

Den aktuelle gruppe, som jeg beskriver i denne case, har ladet sig særligt inspirere af værktøjet Fremtidsværkstedet, som de ikke kendte på forhånd, og valgte at eksperimentere med. Fremtidsværkstedet er en mødeform eller workshop, hvor studerende kan afsøge og udveksle erfaringer og komme med konkrete ideer til løsning på centrale udfordringer. Fremtidsværkstedet udmærker sig ved en meget handlingsorienteret tilgang til problemer og løsninger og består af 3 tematiske faser: en kritikfase, en utopifase og en realitetsfase/virkeliggørelsesfase.

UDFORSKNING AF ANTAGELSER OG SAMARBEJDE MED OMVERDEN

I denne fase gennemfører gruppens medlemmer flere iterationer, hvor de tager flere inputtyper i brug og dykker dybere ned i disse. Dette sker ved, at gruppen i interaktion med relevante aktører analyserer, kreerer, validerer resultater, der gradvis forbedres, ændres og dokumenteres.

Aktører kan være kunder, brugere, vejledere, medstuderende, konkurrenter, investorer, inkubatorfacilitatorer, offentlige aktører, og andre med kendskab til problemområdet.

Hvis læringsloopet afslører for store problemer med værdiskabelsen eller andre tilbageslag, kan gruppen lave et ’pivot’. Det vil sige et skift i væsentlige parametre f.eks. markedssegmentet, eller de kan vælge en helt ny idé, helst relateret, så etableret viden kan genbruges.

Den aktuelle studiegruppens samarbejdspartnere er tilknyttet sundhedsvæsenet.

EKSPERIMENTER - SAMARBEJDE MED OMVERDEN

Eksperimenter handler om at prøve noget af, se hvilke resultater, det fører med sig, lære af det og så forsøge sig igen. Det kræver, at gruppen foretager mange (kreative) metodiske valg af, hvordan man mest effektivt kan få data, f.eks. observationer, interviews, spørgeskemaer, test osv.

Gruppens medlemmer skal også validere hypoteser, f.eks. data, produkt- og produktionsløsninger, og samle resultaterne i en prototype, som er en hurtig og ufærdig version af ideen til en form for fysisk version et produkt eller proces. Udbyttet er således skabelse af ny værdi for andre og

gruppen dokumenterer deres læring og værdiskabelsen i en rapport og evt. en endelig prototype, der kan præsenteres for samarbejdspartneren og evt. som grundlag for eksamen. Men de kan også være udviklet gennem forskellige samarbejdsformer med problemhaveren.

I det følgende har jeg interviewet gruppens evaluering af samarbejdet med samarbejdspartneren med den valgte metode.

EVALUERING AF SAMARBEJDE MED OMVERDENEN

Den følgende evaluering er baseret på interviews med en gruppe studerende, som jeg har bedt om at reflektere over deres proces, efter afsluttende eksamen.

De studerende fremhæver her, at samarbejdet med omverdenen har haft stor betydning for deres læreproces:

”Samarbejdet med omverdenen betyder rigtig meget i et længere projektforløb fordi man kan se at det vil noget og kan noget. Når det er noget med praksis, kan man ikke bare tage teorien og køre den vej som den siger, man bliver nødt til at forme det efter den arbejdsplads, det nu skal ud på. Det synes jeg læringsmæssigt giver et højere udbytte end hvis man bare skulle lære at referere teorien. Man forstår den mere. Og ja, man er nødt til at tilpasse den til konteksten.”

De studerende oplevede altså at mødet med omverden og praksis kræver en gentænkning af præsenterede teorier og af hvordan samarbejdsparterne kunne inddrages i processen.

UDFORDRINGER I SAMARBEJDET

Der er også nogle udfordringer i forhold til et sådant samarbejde med omverden. Dette beskriver de studerende således:

”Konkret så måtte vi ændre planer, især pga. af corona. Vi ville afprøve noget andet, og vi fik en tidsbegrænsning på, hvor længe vi måtte trække på medarbejderne, og vores mulighed for at få fat i de studerende, vi ville inddrage. De var ikke fysisk til stede på Aalborg universitetshospital.  Nye GDPR regler gjorde det svært for os at få fat i relevante studerende, så det måtte løses.  Måtte vi finde andre studerende?”

Arbejdspladsen, hvori de foretog undersøgelsen var under omstrukturering, og medarbejderne fik  undervejs i forløbet nye roller og en ny ledelse, med en anden forståelse af projektgruppens opgave og intentioner. Dette måtte gruppen måtte forholde sig til ”så vi skulle arbejde på en ny måde, vi skulle overbevise den nye ledelse, om at det var et godt projekt”.

TILPASNING

Det konkrete samarbejde betød revision og nye problemløsningstiltag. Her blev problemet med deltagere til projektet overvundet ved at trække på netværk og personligt kendskab, og det lykkedes at få ledelsen overbevist om, at de studerende kunne vælge nye procedurer til dataindsamling. Gruppen udtrykker det således:

”Vi måtte tilpasse projektet til den nye situation, og vi måtte gå på kompromis og ændre vores oprindelige design”.

En fysisk workshop over flere dage blev ændret til et fremtidsværksted på 2 timer inspireret af PBL og entreprenørskabsværktøjshæftets beskrivelse heraf i digital form.

Hermed fik de udviklet et nyt og anvendeligt produkt. De studerende angiver, at de hermed fik kendskab til en:                                                                                                       

”Ny og spændende metode, at man åbner op for at bruge deres fantasi og dernæst deres kritiske sans , og dermed åbner for nogle helt andre muligheder. Alt er tilladt, der er ikke noget der er for slemt at sige, fordi vi havde vundet deres tillid, er legende og bare fyrer løs”

LÆRER AF HINANDEN

De studerende lærer også af hinanden og angiver at deres samarbejde har betydning for både beslutningsproces og for den konkrete brug af værktøjet. De fremhæver, at det er godt at være forskellige, men også frustrerende:

”F.eks. lægger Fremtidsværkstedet op til at være kritisk og utopisk, og vi har nogen projektdeltagere, hvor nogen er gode til at være meget kritiske, så det er godt at vi ( i gruppen, red.)  både er kritiske og  at nogen tænker utopisk, når man selv har en tendens til at tænke den ene vej. Der er der måske en tendens til at tillægge det kreative stor værdi i empiriindsamlingen.  Personlig er jeg kritisk, og jeg er ikke legende, og ikke utopisk, så jeg kan lære af nogen der er meget modsat mig.”

Og en anden tilføjer:

”Ja, hvad man har med sig åbenbares i et samarbejde.”

”Ja, din (om andet medlem, red.) tilgang til kreativitet og emotioner, det bløde, det var en fed dimension, for vi kommer fra en meget naturvidenskabelig verden, det ligger ikke i den. Det var gode åbenbaringer og dynamik i forløbet”.

”Fremtidsværkstedet tiltaler begge parter ( forskellige tilgange, red. )  for der skal være en ydre stuktur, for ellers når man heller ikke målet, og der tænker jeg, at du bidrager med det emotionelle, men havde det domineret, så havde vi siddet der i 6 timer og ikke holdt den ydre ramme (strukturen, red.).”

De studerendes udsagn peger på, at de gennem at spejle sig i modsætninger får forståelse af modsætninger, som en kreativ kraft.

NYTÆNKNING

Deres empiriindsamling kunne ikke gennemføres gennem de planlagte fysiske møde, hvilket bidrog til, at de måtte tænke anderledes. Dette var også deres indholdsmæssige omdrejningspunkt i projektet.

”Man kan samle nyttig viden virtuelt, og hvad det gør ved, det vi ved om læring og undervisning  - at det gøres virtuel, det gav en hel anden forståelse af det.”

Projektet  har givet dem lyst til at prøve noget andet:

”Det er en spændende metode. Det giver så meget mening, at man inddrager alle parter ( i en forandringsproces, red.) Vi har taget elementer af Fremtidsværkstedet, f.eks. det med at vi skal tænke stort”.

”Den verden de (de deltagende samarbejdspartnere, red.) kommer fra er så konform. Der er brug for noget andet og deltagerne i Fremtidsværkstedet var vilde med at være med. Det ligger ikke i den verden derude, at vi kan få lov til at tænke ud af boksen, for det har vi ikke råd til. Deltagerne var helt høje, fordi de fik den mulighed”.

Gennem processen har de deltagende samarbejdspartnere fået en teoretisk begrundelse for, hvorfor man arbejder på den måde, og hvad formålet er. De er særligt optaget af at metoden ligger op til, at man skal være kritisk i kritikfasen, og at den skiller sig ud. De ser særlig udvælgelsesfasen som betydningsfuld:

”Man er i udvælgelsesfasen, du skal træffe nogle valg: Hvad er mest betydningsfuldt? Og det er faktisk det som vi - deltagerne - vælger sammen. Det er det, vi arbejder videre med, ikke bare at ledelsen plukker ud og vælger hvad der er tid og råd til. Metoden er mere demokratisk, alle bliver hørt, og implementeringsmæssig springer metoden over nogle led”

Metoden i sig selv kan virke provokerende i konteksten og bryde med kulturen: ”Mening i en sådan konform kontekst, hvor man ikke har været vænnet til det”.

GRUPPENS SAMMENSÆTNING

Det er tydeligt at samarbejdet i gruppen har haft betydning for deres projekt, processen udvikling og deres løsningsforslag, og deres ”mindset”.

Oprindeligt havde to af de studerende på forhånd lagt sig fast på et fælles projekt om at undersøge,  hvilke konsekvenser manglende fysiske rum på sygehuset til vejledning i praktikken ville få. De ville undersøge hvilke pædagogiske og læringsmæssige konsekvenser der ville følge heraf. Gruppen blev udvidet med en 3 person med en anden faglig baggrund, og gruppen inddrager dette i en refleksion over hvad forskel i viden og faglighed har betydet for processen.

Det fremgår af data, at samarbejdet har været givende og har påvirket de studerendes (ny)udvikling og brugen af metode. Det er også tydeligt at Fremtidsværksted som metode og som brug i et aktivt eksperiment, bidrager til at give dem et andet perspektiv på sig selv og deres omverden. Forhindringer og modstand er noget man ikke behøver at tage for givet, det er noget der kan udfordres gennem nye initiativer, eksperimenter og forsøg.

NY TÆNKEMÅDE – ET OPGØR MED DEN ”PÆNE PIGE”

Hvordan har processen påvirket deres tænkning, og her er det kulturmødet, der er i centrum for deres refleksion:

”Ja, det synes jeg jo rent personligt, når man kommer fra den ”konforme verden” grin. – Så hvis jeg selv begynder at tænke lidt ud af boksen i stedet for hele tiden at tænke, hvad er mest realistisk, men prøver at skyde fra hoften. Frem for at tænke: hvad kommer der så og kan det så gøres realistisk? Dermed har jeg måske lært at tænke bredere, fordi jeg er meget :ok vi har de her vilkår, så finder jeg ud af det indenfor disse vilkår, og skubber ikke så meget til vilkårene.”

Og i forlængelse heraf svarer en anden:

”Ja, det er det vi har lært, vi er socialiseret ind i, at det er det der er, ikke skubbe til noget.”

”Ja, vi er ”pæne piger”.

”Ja , det er det, der kan vi ikke komme udenom.

Det er ikke så meget i forhold til fremtidsværkstedet værkstedet kun, men i, det hele taget, hele uddannelsen, med fokus på at være kritisk. Altså kritisk omkring ikke bare acceptere at vi ikke får nogle lokaler, nå ok, og så få det bedste ud det, men måske kæmpe for det (tænke) Ja, og men hvad så ?  hvad tænker I så? , hvad tænker i så selv?, kan I løse det selv?

Nogle af deres udsagn peger på at samarbejdet med praksis, uddannelsen og brugen af metoden, har gjort med mere handlingsorienterede og reflekterende, som det også fremgår heraf:

”Ja, tænke. Man kan gå i face-mode, kæmpe for det, gå i kamp. Al teorien siger vi ikke kan undvære de lokaler, for så bliver det rigtig skidt for det studerende. VI kan vi bruge det til at sige at vi skal have adgang til de lokaler, gud døde mig.

Ja , det er jo hele  essensen i analysen af vores projekt”.

Studerende, der har udvikler et entreprenant mindset gennem deres uddannelse, antages at være igangsættende, virksomme, foretagsom og værdiskabende, og disse krav opfylder denne gruppe.

De har udviklet modet til at turde kaste sig ud i en opgave og troen på, at den kan løses, hvilket kendetegner et entreprenant mindset, der er tæt forbundet med risikovillighed, og denne er ikke nødvendigvis af økonomisk karakter. I forhold til handling, har de udvist evne til at planlægge, håndteret modsigelsesmæssige forhold, samarbejdet og lært af deres erfaring. 

De har fundet nye muligheder, udviklet kreativitet og visioner, og værdsættelse af nye ideer.  De har udnyttet ressourcer forbundet med at mobilisere andre, demonstreret evne til mobilisering af ressourcer, motivation og udholde, og ikke mindst udtrykkes selvbevidsthed og selvværd. De har demonstreret at de kan bruge deres forestillingsevne til at identificere og se muligheder ved at afsøge det sociale og kulturelle landskab, og identificeret behov og udfordringer der skal opfyldes og har dermed også kombineret nye elementer og skabt mulighed for at skabe værdi gennem nye samarbejdsformer, også på grundlag af en virtuel inddragelse.